Posted by: Whiteberg | May 2, 2008

Er I klar til den hvide flugt?

Det her lyder som en ekstremt dårlig idé. Hvis man gerne vil sikre, at danske forældre helt forlader København, så skal man da endelig forsøge at tvinge dem til at ofre deres børn på integrationens alter. Resultatet bliver det stik omvendte: Det vil kun føre til endnu mere ghettoisering af København.

Det er jo ikke fordi, strategien ikke er prøvet før. En af grundene til, at den hvide middelklasse forlod de amerikanske storbyer i stimer i 50erne og 60erne for at flytte ud i forstæderne - “White Fligth” som det kaldes - var netop at nye idealistiske og integrationsforbedrende regler ville fjerne det frie skolevalg og tvinge den lokale skole ned over hovedet på folks børn, uanset hvor dårlig eller god den måtte være. Hvide og sorte børn skulle med djævelens vold og magt gå i samme skole, når nu de boede i samme skoledistrikt. Og hvad skete der? De hvide valgte i stedet helt at forlade skoledistriktet.

Dette er ikke for at sætte et plat lighedstegn mellem sorte og hvide i USA i 60erne og indvandrere og etniske danskere i Danmark i dag. Det er bare for at påpege, at politiske ideer, der lyder så rigtige på papiret, ofte i stedet får den stik modsatte virkning. Bortset fra, at den her idé heller ikke lyder rigtig på papiret.

Leave a response

Your response:

Categories