Der har været flere reaktioner på min klumme, og efter en samtale med en ven igår, vil jeg lige pointere, at klummen faktisk ikke er tænkt som en aktuel kommentar til fagbevægelsen i dag, men snarere er et lidt arkæologisk essay, der kigger tilbage på, hvor dagens samfund kommer fra. Derfor blev klummen skrevet til 1. maj, for at give lidt modvind til de røde faner.
Der er - heldigvis - ikke mange i fagbevægelsen i dag, som taler om udbytning, og man har de fleste steder fundet ud af, at forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er et give-and-take forhold, hvor man på den ene side har interesse i at få mest til sig selv, men samtidig også har en interesse i at både virksomheden og arbejderne har det godt. Det har så til gengæld den virkning, at samarbejdet får en lidt kartel-agtig karakter, hvor det i højere grad gælder om at holde ikke-organiserede på begge sider (løndumpere og prisdumpere) ude fra arbejdsmarkedet, men det er en lidt anden historie.
Imidlertid er det altid interessant at se på, hvor de ideer man i dag regner for naturlige, egentlig kommer fra. Og i lang tid var snakken om udbytning via merværdi faktisk central for arbejderbevægelsens arbejde. De pynter sig for øvrigt stadig med lånte fjer, når de tager æren for arbejdernes stadigt bedre forhold - en ære der snarere skyldes teknologisk udvikling, kapitalakkumulation og uddannelse. Nu har de bare sværere ved at forklare, hvorfor de lånte fjer skulle tilhøre dem, fordi de ikke har merværdi-begrebet at støte sig til.
Posted in Politik og etik
